Danmarks folk-diva nr. 1 Helene Blum har sammen med violinisten Harald Haugaard etableret sig som nogle af de fineste fortolkere og fornyere af den danske musiktradition og levendegør kulturarv på allerhøjeste kunstneriske niveau. Deres egne sange og kompositioner blandes nænsomt med originale fortolkninger af gamle sange og instrumentalstykker fra den rige danske musikskat. Deres integritet er enestående, og deres store virtuositet og nærvær er med til at gøre deres koncerter uforglemmelige.
Med deres uforlignelige Helene Blum & Harald Haugaard Band er de et af de fremmeste navne på den nye danske folkemusikscene, og med 100 koncerter om året, hvoraf de fleste spilles i udlandet, er de samtidig travle ambassadører for dansk musik og kultur i udlandet.
Siden etableringen i 2008 har de gang på gang lagt publikum ned på festivaler, koncerthuse,klubber og koncertkirker i Europa, Nordamerika og Japan. Deres musik er tidløs, men bringer dog historien ind i fremtiden, og den er på en og samme tid genkedelig og dog mærkeligt fornyende.
Helene Blum: sang og violin
Harald Haugaard: violin
Kirstine Elise Pedersen: cello
Mikkel Grue: guitarer
Sune Rahbek: slagtøj
Denne begivenhed er allerede afholdt.