Indlæser Begivenheder
KØB BILLETTER
SE PÅ FACEBOOK

Laura Illeborg gæster Hagges m. Knud Møller og Niels Dahl.

Siden Laura Illeborg sidst udgav et soloalbum, er der gået ti år. Tiden flyver, når man har passeret de fyrretyve, og årene efter ”God Vagt” er for Illeborgs vedkommende brugt hurtigt, men fornuftigt. Dels på familie bog dels på det musikalske samarbejde med Channe Nussbaum i duoen Illeborg & Nussbaum. Sammen har de udgivet to albums og spillet en lang række koncerter i perioden.

Men i foråret 2016 drak Laura en kop kaffe med bassisten Niels Dahl. Pludselig satte Dahl sin kaffekop hårdt fra sig, og sagde: ”Jeg er klar!”. Illeborg vidste ikke helt præcis, hvad han var klar til – men det skulle vise sig at han var klar til at spille sammen igen.
Og det var Laura Illeborg faktisk også. Sangene pressede sig ganske enkelt på. Tekster og melodier var allerede begyndt – med Illeborgs ord – ”at drysse ud af ærmet” i hidtil uset omfang. Da sangene havde fået nogenlunde form, blev Knud Møller kontaktet.

Laura Illeborg forklarer: ”Vi skulle vi finde den helt rigtige guitarist til projektet og min mand siger: Hvorfor ringer du ikke til Knud? Knud Møller har spillet guitar med Johnny Madsen i en halv menneskealder og i sommeren 1991 var det ham, som hyrede mig som korpige til Johnny Madsens sommertur dét år. Jeg var 22 år og næsten aldrig kysset. Knud blev ved med at tale om, at jeg skulle møde hans ekssvoger. Han var meget insisterende, hvilket jeg ikke helt kunne forstå. Men det gik hverken værre eller bedre, end at jeg nu har jeg tre børn med denne ekssvoger, og vi har været sammen i 26 år. Så det er faktisk Knuds skyld, det hele! Jeg har ikke spillet sammen med ham siden 91 og jeg er lykkelig for, at han har ville berige sangene med sit helt enestående og fænomenale guitarspil. Det går tit godt….”

”Det Går Tit Godt” er 11 smukke og eftertænksomme numre, der peger imod en mere afdæmpet vise- og singer/songwritertradition end tidligere. Nogle vil måske kalde det et mere modent udtryk, men nu er der jo også gået 10 år siden sidst.”

SHOW SOME LOVE

Go to Top