Helene Blum & Harald Haugaard – Nordisk Jul

Helene Blum & Harald Haugaard 
Nordisk Jul med gæster – jubilæum.

OBS! Koncerten foregår på Schweizerhalle – Tønder Kulturhus.

I 2026 er det 20 år siden, at sangeren Helene Blum og violinisten Harald Haugaard for første gang inviterede musikalske gæster og publikum til deres ?Nordisk Jul? koncert. Siden da har de to fortolkere og fornyere af den nordiske folkemusik ladet julens musik, traditioner og fortællinger udfolde sig i en årligt tilbagevendende juleturné, hvor deres egne sange og kompositioner møder originale fortolkninger af gamle viser, salmer og dansemusik i et tidløst univers, der på en og samme tid klinger genkendeligt og dog fornyende. Gennem årene har tonerne fyldt kirker og koncertsale i Danmark, Tyskland og Østrig som f.eks. Elbphilharmonien og det legendariske Wiener Konzerthaus.

Koncerten er julestemning og vellyd fra øverste hylde. Julens traditioner og fortællinger udfolder sig i en koncert, hvor både de velkendte julesange og nyskrevne viser nænsomt blandes med instrumentalmusik, der indbyder til både eftertænksomhed, dans og julefest.

Gæsterne i dette jubilæumsår består af nogle af de mest markante musikere fra de forgangne år; den sprudlende svenske violinist Lena Jonsson, den ekvilibristiske svenske guitarist Mattias Pérez og den danske slagtøjsspiller Sune Rahbek. Men der også blevet plads til et nyt ansigt i form af den forrygende fløjtenist Mads Kjøller Henningsen fra København, som foruden diverse fløjter også spiller det gamle europæiske folkemusikinstrument drejelire.

Jul og adventstid er fuld af musik og sammenkomster, som forener mennesker i budskabet. Stærkere end længe er ønsket om fred på jord. Kom ind i varmen og lyset og lad den særlige stemning af nordisk jul, de kendte sange, fortællingerne, den helt særlige lyd af flerstemmig sang og løfte hjertet. Alle er inviteret med til Nordisk Jul 2026.

Helene Blum: Sang og violin 
Harald Haugaard: Violin 
Med: 
Lena Jonsson (S): violin 
Mads Kjøller Henningsen (DK): fløjter og drejelire 
Mattias Pérez (S): guitarer 
Sune Rahbek (DK): slagtøj

D. 03.
Dec.
2026

Sted

Arrangør:

Start: