Perry Stenbäck & Dekadans – moderne viser på svensk.
Perry Stenbäck & Dekadans tager den nordiske sangskrivertradition under kærlig behandling med, foruden Perry’s egne sange, viser af bl.a Cornelis Vreeswijk, Evert Taube, Dan Andersson, Myhre/Hovland
Perry Stenbäck har en stor kærlighed til sit hjemlands troubadourer og hans fortolkninger af deres sange fremføres med stor respekt for originalmaterialet og med en sjælden nerve og autencitet. Repertoiret blandes med Perrys egne iørefaldende kompositioner.
Danmark og den danske sangskat, har Perry også et godt øje til, og han har bl.a. spillet sammen med Sebastian, Allan Olsen og Erann DD.
Flere gange er Perry Stenbäck blevet nomineret ved Danish Music Awards og i 2009 og 2019 modtog han en DMA/Folk som årets Musiker/Artist.
Perry Stenbäck på vokal og guitar, bakkes op af ‘Dekadans’ med Christine Dueholm på trommer og kor, Ulrika Rosdahl på kor og perkussion, Henrik Kunz på kontrabas og kor og seneste medlem af bandet er Jan Hansen på keyboards og kor.